- 3348 visninger
Intet deler vandene i mountainbikeverdenen helt som deres elektriske fætre. Hjulstørrelser, travel og geometri kommer ret tæt på, men alligevel ikke helt. Når man snakker om elektriske mountainbikes kan det let føre til, at de garvede mountainbikere kommer efter en med fakler og høtyve.
Men uanset om du tænker, at det at dele stierne med noget som benytter et batteri er en døgnflue eller begyndelsen på en ny era, synes vi ikke, at du skal afskrive el mountainbiken helt - i hvertfald ikke til du har prøvet en. Her er 10 spøjse og seriøse grunde til at ligge dine fordomme på hylden og give dem en prøvetur...
1. De kan gøre 'tamme' stier mere underholdende
Alt den ekstra kraft, der følger med en eMTB gør, at turene op ad bakken går fra sved og pusten, til at sætte dine færdigheder på prøve. Du kommer nu til at køre så hurtigt, at du skal passe på rødder og blødt underlag op ad bakken - hvem vil ikke elske det? Dine forventninger til en teknisk stigning bliver også nulstillet, og du vil få øjnene op for hvad der rent faktisk er muligt med de ekstra kræfter.

2. De giver dig en seriøs overkrops workout
Når man monterer en motor og et batteri, bliver mountainbike en del tungere, men det betyder til gengæld også, at når du slingrer ned af stien får din overkrop noget mere træning, end du måske er vant til - selvfølgelig antaget at dine tynde cykel-arme ikke bliver trukket af ved skuldrene når du mistimer et drop.
3. Du kommer til at give den endnu mere gas
I og med centermotorerne kun hjælper dig, baseret på hvad du selv træder, betyder, at du stadig bliver nødt til at gøre en indsats. Og eftersom mere vil have mere, og hjælpen bliver vanedannende, kommer du til at træde igennem og måske bliver du endda endnu mere øm, end hvis du havde taget en tur på en almindelig mountainbike. Kort sagt vil du blot fordoble, eller måske tredoble din tur, for den samme indsats - så en el mountainbike behøver ikke være den dovne mulighed, medmindre du ønsker , at den skal være det.
Derudover kommer langt de fleste elektriske mountainbikes med de kraftigste motorer fra diverse producenter - se udvalget her - åbner naturligvis i en ny fane, så du kan læse videre.

4. Turene kan blive endnu længere
Hvis din kondition ikke er den bedste, kan en el mountainbike, indstillet på et lavt hjælpeniveau faktisk køre relativt langt. Det betyder, at den lange tur med dine kammerater, som typisk vil få dig til at klynke og klage, faktisk kan blive den behagelige oplevelse du håbede. Du skal bare sørge for ikke at løbe tør for strøm for hurtigt, ellers bliver din lange tur, virkelig lang. Alternativt, hvis du er en modbydelig hurtig rytter, kan eMTB'en muliggøre at medbringe en kammerat, og derved dele smerten ved dine træningssessioner med en kammerat.
5. Du kan trække dig selv - og dine kammerater
Hvis du er til old-school mountainbiking, hvor det virkelig går op og ned - kan du let trække dig selv op ad bakkerne, så de 'kedelige' dele af turen bliver sjovere, og de sjove forbliver mindst ligeså sjovt. Derudover kan du også trække din kammerat med op ad bakkerne.

6. Du kan stoppe med at tælle hvert gram
Minimalismen og lav vægt er primus motor indenfor alle andre dele af cykelverdenen - bortset fra ebike-verdenen. Du kan tage alt med på din elektriske mountainbike, selv køkkenvasken hvis du har lyst. Det betyder; ikke flere energy-barer og ulækre gels - men i stedet alt fra lækre sandwiches til den helt store picnictaske. Det er muligt hvis du tager dette råd for seriøst, at det ender i en nedadgående spiral, hvor du ender med at indtage flere kalorier end du forbrænder, men det er dit valg.
7. De betyder du kan køre i flere år
Mountainbiking er en aktiv sport og det betyder, at du med tiden vil blive ramt af alderdom og skader, som sætter sig i din krop. Med mindre du så vil nøjes med fladere ruter og kun se de hårde stier fra afstand, kan du med fordel benytte en elektrisk mountainbike, som kan tage dig tilbage til de stier hvor du hører til.

8. Du kan smage på hvordan det føles at være en pro
På en presse tur tog en professionel enduro kører udvalgte journalister med på en tur, han på sin egen almindelige MTB og journalisterne på elektriske mountainbikes. Samtlige af journalisterne strøg forbi ham op ad en krævende stigning med lethed. Medmindre du også er en professionel, vil det dog aldrig ske uden en eMTB. Så glem alt om at du snyder og lev i drømmene om, at du også kunne have blevet en pro, mens du drøner fordi de andre.
9. De pynter dit ansigt med et smørret smil
Selv hvis andre ikke forstår dem eller afviser dem af moralske årsager, har vi endnu ikke set nogen prøve en el mountainbike uden at komme tilbage med et kæmpe smil på deres læber. Vi er overbevist om, de kraftigere hjælpeniveauer er direkte forbundet med dine kindmuskler..
10. Du kan hade dem med god grund
Der er ikke noget værre end personer som fortæller om hvor nytteløs eller dårlig en bestemt ting er uden at have nogen belæg for det. Vær ikke den type person - prøv en elektrisk mountainbike - og derved skal du ikke være bange for at blive spurgt, om du rent faktisk har prøvet en. Det modsatte er selvfølgelig også gældende, hvis det ender med, at du faktisk ændrede mening ved at prøve en.